LadefogedVision

Psykoterapeut, børne- og teenageterapi, parterapeut, mindfulness

Anja Ladefoged

Mit navn er Anja Ladefoged, og det er mig, du møder, når du kontakter Ladefogedvision. Jeg grundlagde Ladefogedvision i 2010 med den vision at skabe grundlag for en positiv forandring og forankring for andre mennesker. Ladefoged er mit slægtsnavn, og det har en stor betydning for mig – derfor Ladefogedvision.

Siden 1999 har jeg taget uddannelser, kurser og har siden 2008 specialiseret mig indenfor psykoterapi og mindfulness. Gennem årene har jeg fået en god og bred erfaring i at skabe en forskel og forandre livskvaliteten hos de mennesker, jeg møder.

Jeg tilegnet mig forskellige metoder således at dine udfordringer ikke skal passes ind i en form, men jeg har fagligheden og erfaringen, der kan hjælpe med at løse dine og jeres udfordring.

Jeg er nysgerrig og tør stille de spørgsmål der netop udfordrer dig og som giver indsigt til udsigt. Jeg er støttende, nærværende og har mange års faglig ballast og erfaring at læne mig ind i.

Jeg guider professionelt, trygt og nærværende. Såvel i de psykoterapeutiske forløb som i samarbejdet med grupper, skoler, virksomheder og i supervisionsrummet.

Min baggrund

Jeg er født 1972 i Nordjylland, hvor jeg er opvokset. Mit liv har nok været som de fleste andres med sorger, tab og sygdom tæt på, men også glæde, kærlighed, gode relationer, og et liv som til tider har været en dans mellem dette. Det har været med til at forme mig, til den jeg er i dag. Jeg har været gift med min mand siden 1995, og sammen har vi (syntes vi selv) 3 fantastiske børn.

Jeg er uddannet psykoterapeut, parterapeut, certificeret stressbehandler og angstbehandler og mindfulness-instruktør samt systemisk-familie og organisatorisk facilitator og supervisor. Det lyder måske af mange uddannelser, men de hænger alle sammen og styrker den måde, jeg er terapeut på og dermed den måde, hvorpå jeg kan hjælpe dig.

Uddannelse og erfaring

Som uddannet psykoterapeut MPF har jeg siden 2011 haft klienter i terapi og afholdt mindfulness-forløb i Ladefogedvision. Jeg har derudover været tilknyttet som psykoterapeut i TUBA, Sporskift, kommuner m.m. og holdt en lang række foredrag i forskellige virksomheder og organisationer. Jeg har desuden været tilknyttet ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling. Før jeg begyndte som psykoterapeut, har jeg arbejdet med mennesker som socialrådgiver. Mennesker som alle havde udfordringer i livet og i familien.

Min uddannelse

  • Supervisor uddannelse 2021-2023
  • Uddannet stressbehandler ved Stressambassadøren 2021
  • Paruddannelse i EFT-metoden hos Jette Simon 2019/2020
  • Efteruddannelse, 2019/2020 – Stress, psykoterapi med de neuroaffektive kompasser med Marianne Bentzen, MPF
  • Årskursus i parterapi med psykolog, Hanne Hostrup og psykolog, Ruth Skovgaard – 2018
  • 2-årige efteruddannelse ved Ruth Skovgaard og Neel Fasting i psykoterapi, parforhold og seksualitet – 2018
  • Uddannet Cool Kids-vejleder 2017 (børn og unge med angstproblematikker)
  • 1-årig certificeringsuddannelse i familieopstilling og systemisk opstilling ved ISFO, afsluttet 2017, certificeret september 2017
  • 2-årig efteruddannelse i psykoterapi – i systemisk opstilling og familieopstilling ved ISFO, afsluttet 2016
  • Certificeret ID-psykoterapeut fra ID-Akademi 2013
  • Certificeret mindfulness-instruktør, 2011
  • Diplomuddannelse i socialt arbejde med børn og unge, 2010
  • Socialrådgiver, 1999

Udgivelser

  • Bog: En arbejdsbog til par – er endnu ikke færdig. Skrives i samarbejde med parterapeut Kirsten Østrup (udgives 2022)
  • Artikel om systemisk og familie opstilling, 2017
  • CD: Mindfulness for børn og unge, 2014
  • CD: Mindfulness – enkelt og effektivt, 2013

Erhvervserfaring

  • Ladefogedvision, psykoterapeut og mindfulness-instruktør, 2011-nu
  • Konsulent for diverse kommuner, psykoterapi med borgere, 2011 – nu
  • Godkendt mindfulness-underviser hos PLO – praktiserende lægers organisation 2019 – nu
  • Institut for Familie og Systemisk Opstilling V. Liv Dhanyo Thommesen, underviser i metoden som en terapeutisk intervention, 2017-2020
  • Assistent på familie og systemisk opstilling-uddannelser, 2016 – 2019
  • TUBA – psykoterapeut, terapi med børn og unge, der er vokset op med en drikkende forælder.
  • Sporskift – psykoterapeut, terapi med voksne, der er ramt af kriser i livet
  • Foredrag og workshops bl.a. for TV2, lægeklinikker, Foreningen for særlige sensitive, Jyderup Statsfængsel, mentorkorps, kommuner m.m.
  • Seks måneders projektstilling i kommune med mindfulness til borgere, der var sygemeldte, 2011
  • Mindfulness-forløb hos fysioterapeut til mennesker med smerter, 2012
  • Socialrådgiver, primært familierådgivning og Mødrehjælpen 1999-2010

Kurser

  • Deltaget i diverse kurser indenfor selvudvikling og psykoterapi bl.a. på vækstcenteret, Diamond Logos m.m.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder ud fra foreningens regler om etik og tavshedspligt.

Derudover modtager jeg løbende supervision både i fast supervisionsgruppe og individuelt samt supervision på egne supervisioner.

Jeg deltager  løbende i kurser og efteruddannelser. 

Kreditering

Foto: Ole Rundager, ole.rundager@gmail.com

Webdesign: Caroline Eriksen