Børn og teenagere med angst

Alle børn og teenager har ret til en god barndom. Angst kan blive en forhindring for det, men der kan skabes en forandring.

Så jeres barn igen kan mærke glæden og livslysten.

Støtte til dit angst-ramte barn

Jeg oplever, at mange børn og unge mistrives. Ofte fortæller de mig, at de oplever et stort pres fra omverden, og et stort pres og høje krav til dem selv. En hverdag hvor de får mange indtryk og mange påvirkninger. Sociale medier, skolekrav – alt skal være perfekt for at passe ind.

Har dit barn eller teenager angst? Det er svært for jeres barn – men også for jer som forældre.

Men det behøver ikke være sådan.

Angst opleves meget forskelligt og er en helt almindelig følelse vi alle sammen kender. Det er en helt naturlig del af det at være menneske. Men hvis angsten begynder at forhindre dit barn eller teenager i at leve et hverdagsliv, eller de får det fysisk dårlig som f.eks. ondt i maven og søvnproblemer – så skal I gøre noget ved det. Det gode er at I rent faktisk kan gøre noget for at hjælpe jeres barn eller teenager med angst.

Måske har du som forælder støttet dit barn gennem længere tid. Og magtesløsheden breder sig, hvis dit barn ikke får det bedre, uanset hvad du gør. Jeg ved, du gør, hvad du kan. Men angst kræver ofte en professionel til at hjælpe med at forandre angsten, så dit barn eller teenager kan få det godt igen. I er ikke alene. Mange børn og teenagere oplever angst og får det godt igen.

Som psykoterapeut, angstbehandler og mindfulness-instruktør har jeg hjulpet mange børn og teenagere. De er vendt tilbage til en hverdag, hvor angsten ikke længere er det styrende. Og hvor de blive glade og livfulde igen.

Jeg tager udgangspunkt i et anerkendt angstprogram, som effektivt nedbringer angst hos børn og teenagere, samtidig med at forløbene støtter dig som forælder. Hvis det er relevant, tilføjer jeg andre øvelser og metoder, der støtter jeres barn eller teenager bedst muligt.

Heidi fortæller om forløbet

Jeg vil altid anbefale Anja. Vi var igennem et angst terapi forløb – cool kids forløb, min datter var 8 år på daværende tidspunkt. Igennem hver session blev min datter set, hørt, fik anerkendelse og blev forstået af Anja. Anja formåede at gøre terapien sjov, og noget min datter så frem til – fordi “Anja – bare er så sød” – som hun selv udtrykte det.Som forælder var jeg grædefærdig og frustreret, da jeg kunne sætte “døds angst” label på min datters udfordringer. Og her var Anja fuldstændig fantastisk i at gribe mig, og give mig værktøjer og forståelse til at hjælpe min datter i hverdagen.I terapien deltog både min datter og jeg, og der var mulighed for tårer, frustrationer, vrede, grin og glæde. Jeg oplevede min datter følte sig fuldstændig tryg ved Anja, da Anja har en fantastisk måde at være nærværende på og fuldstændig i børnehøjde.Vi afsluttede forløbet efter ca 10 måneder, og både mine datter og jeg er stærkere til at klare angst følelserne, og pludselig var min datter parat til at klare verden igen. Tusinde tusinde tak til Anja – alle mine varmeste anbefalinger går til Anja.Kærlig hilsen V… og Heidi.

Jeg får ofte opkald fra forældre om følgende…

  • Fysiske symtomper, men lægen siger alt er ok
  • Ondt i maven og vil ofte gerne blive hjemme, da de oplever sig syge
  •  Det er svært med maden
  • Kan ikke være alene hjemme
  • Vores barn ringer hele tiden for at høre, om vi er OK
  • Bekymrings- og katastrofetanker som præger hverdagen
  • Bekymringer om døden, klima, naturkatastrofer, sygdom mv.
  • Vores barn vil ikke i skole. Det er en kamp hver eneste dag
  • Uro, svært ved at sove og tankemylder
  • Vil ikke sove hos andre eller alene

Børne og teenage angstforløb

Ofte møder jeg børn og teenagere, som enten har angst eller er ved at udvikle angst. De er måske begyndt at udvikle enten en undgåelsesadfærd eller en sikkerhedsadfærd for at ikke at mærke angsten. Det kan være de undgår at deltage i noget, som kan trigge angsten. Eller de har en sikkerhedsadfærd med rutiner og har brug for at en anden er med – for at kunne gøre noget.

De udvikler måske skolevægring, deltager ikke i arrangementer i klassen eller med vennerne eller har fysiske symptomer.

Formålet med et angsthåndteringsforløb er, at jeres barn eller teenager lærer nogle brugbare teknikker for at forandre deres angst. På den måde kan han/hun få et godt fodfæste i livet igen.

Angst -programmet hjælper både jeres barn og jer som forældre til at skabe forandring.

I forløbet er der fokus på:

  • Hvad er angst?
  • Lære sammenhænge mellem tanker, krop, følelser og handling
  • Arbejde med angsttanker og bekymringer
  • Styrke sociale færdigheder
  • Håndtering af hverdagssituationer
  • Udfordre angsten med små sikre skridt til succes
  • Arbejde med undgåelses- og sikkerhedsadfærd
  • Styrke selvværd og selvtilliden
  • Kommunikation, grænser og behov
  • I som forældre vil blive styrket i at støtte jeres barn

Som forælder bliver du også klædt på til at forstå angsten, og lærer hvordan I støtter jeres barn og teenager bedst muligt. Jeg gør mig umage med at komme hele vejen rundt, så jeres barn eller teenager kan få redskaber og færdigheder til at forandre angsten.

Praktik

Til første samtale er det bedst, hvis begge forældre er med (hvis det er muligt). Så kan I også begge fornemme om I har tillid til, at det er mig, der skal hjælpe jeres barn og jer godt videre.

Alt efter jeres barns alder og behov er I med til hver samtale. Det kan være de første 5 min, de sidste 15 min eller i hele sessionen. Hvis jeres barn er ældre, er det ikke sikkert det er nødvendigt, alt efter angst problematikken og jeres barn modenhed.

Nogle har brug for få gange og andre for længerevarende forløb, alt efter angstens kompleksitet.

Det kan være, at I som forældre skal komme alene en gang, hvor jeg kan fortælle jer om angst og hvordan I bedst kan støtte op derhjemme.

Jeg gør mig umage med at komme hele vejen rundt, så I kan få redskaber og færdigheder til at forandre angsten.

 

Anja Ladefoged

Psykoterapeut mpf i Sorø

Jeg kommer også gerne ud på skoler, uddannelsessteder mv og fortæller om angst samt undervisning af personalegrupper til at styrke deres forståelse og arbejde med angst.

Derudover supervisere jeg personale der arbejder med mennesker.

Få mine lydfiler med mindfulness øvelser

Lydfilerne med mine mindfulness-øvelser kan du downloade og høre når det passer dig. Og på den måde opleve, hvilken effekt mindfullness har - enkelt og effektivt. 

Velkommen på nyhedsbrevet :-)