Smertehåndtering
Jeg tænker, du er landet her fordi du har en hverdag med smerter. En hverdag, som kræver ekstra meget af dig at udholde.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at få en hverdag i balance – på trods af dine smerter eller sygdom.
Livet med smerter
Jeg har siden 2011 arbejdet med mennesker, som har smerter. Jeg har skabt en værkstøjskasse med redskaber fra dels smerteklikkerne og dels fra mine erfaringer.
Det er livsomvæltende at blive ramt af sygdom, smerte eller ulykke. Og det påvirker ikke kun dig, men også din familie og dit arbejds- og fritidsliv.
Måske oplever du, at det ofte er forbundet med et stort tab af både arbejdsidentitet og den du er. For du kan måske ikke længere det samme som før, og det kan være en stor sorg.
Når du lever med smerter, skal du hele tiden lave konsekvensberegninger: Hvis jeg gør det her nu, så skal jeg betale prisen senere i form af flere smerter.
Del dine tanker og bekymringer
Hos mig kan du tale frit – uden at skulle bekymre dig om andres reaktioner.
Du kan sætte ord på dine katastrofetanker, tankemylderet og de negative overbevisninger og måske et ændret selvbillede. Sammen kan vi fokusere på at ændre de negative tanker og overbevisninger til mere realistiske tanker, der kan støtte dig. Det er bare nemmere at arbejde med det som er, end det vi forestiller os og tror. Du kan få hjælp til igen at sætte retningen for din hverdag og dit liv.
Der vil være plads til at arbejde med præcis det, som du har brug for for at få en bedre hverdag med mere overskud og livsglæde. På trods af smerterne.
Du vil få nogle brugbare redskaber til at omsætte i din hverdag, så du kan mestre livet på bedst mulig måde.
Jeg har lavet et onlineforløb til dig som har brug for konkrete redskaber til at håndtere dine smerter. Det er redskaber der bliver brugt på f.eks. smerteklinik og du kan få adgang til det lige her: https://ladefogedvision.dk/smertehandtering-online-kursus-med-anja-ladefoged/
Har du:
- Diskusprolaps
- Gennemgår kemoterapi eller har senfølger efter det
- Fibromyalgi
- Hjernerystelse og senfølger deraf
- Kronisk hovedpine eller anden nervesygdom
- Knogleskørhed
- Sklerose
- Oplevet ulykker med både psykiske og fysiske mén
- Uhelbredelig eller kronisk sygdom
- Sygdom hos pårørende
- Anden sygdom eller smerter
Så kan jeg hjælpe dig med at håndtere det på en måde, der vil bringe mere støtte, styrke og balance ind i dit liv.
Livet med smerter – hvad kan vi gøre
Når du tager det modige og måske nødvendige valg, at du nu vil investere i dig selv – så finder jeg ud af, hvilke redskaber jeg skal bringe i spil som støtter dig bedst muligt.
Jeg kan støtte dig i at melde mere klart og tydeligt ud om dine behov og grænser. Det kan måske være svært at mærke, hvordan du gerne vil have det nu, men så finder vi sammen ud af det. Det gør jeg ved at stille de skarpe spørgsmål, som får dig til at mærke efter, hvad du har brug for nu. Du bliver opmærksom på dine grænser og behov, når du nu har smerter. Så du kan blive tryg i at melde ud.
Det kan handle om din frygt, bekymringstanker og fokus på de nærende og tærende aktiviteter, og hvordan du kan dosere din energi. Så du nu kan få den bedst mulige hverdag.
Fokus på kommunikation, grænser og behov. “Træne” pauser og selvomsorg. Opmærksomhed på at gøre noget andet end du plejer. Bevidsthed på selvomsorg.
En plan til dine nye vilkår
Jeg støtter dig i at lægge dine egne planer, så du kan finde en anden måde at leve dit liv på. En måde som ikke behøver at være dårligere, men anderledes.
Vi kan sammen lægge en strategi for, hvordan du kan håndtere eventuelle arbejdsdage og festlige lejligheder, ved at lave klare aftaler, tage pauser og have steder at trække dig tilbage.
Og vigtigheden af at melde tydeligt og klart ud – uden at få dårlig samvittighed. For det handler om at passe bedst muligt på dig, og dermed faktisk også dem omkring dig. Så de ikke skal lege en gætteleg og tage unødige hensyn, som blot gør, at du måske føler dig forkert. Det kan gøre at der nemmere opstår konflikter og misforståelser. Det har du ikke brug for nu.
Når menneskene omkring dig kender dine behov, vil de ofte være villige til at tage hensyn til dem. Men de kan ikke gætte dine behov, hvis du ikke fortæller dem det. Det kan være svært at formulere, hvad du har brug for, når du står over for en ukendt og ny situation, som det at have smerter kan være. Det kan jeg hjælpe dig med at finde ud af.
Du er altid velkommen til at tage kontakt og finde ud af, om jeg er rette til at hjælpe dig.
Praktik
Det kan være svært at tage det første skridt og kontakte en professionel, når du har smerter og skal til at forholde dig til, hvad det psykisk gør ved dig. Men det kan være et nødvendigt første skridt til at skabe en foranding.
Forløbene forgår i Sorø, men lad ikke afstanden være en hindring, for vi kan også gøre det online. Kommuner og virksomheder kommer jeg gerne ud til.
Nogle har brug for at komme et par gange og lige få et par redskaber. Mens andre har brug for længerevarende forløb for også at bearbejde det tab, der kan være forbundet med livet med smerter.
Anja Ladefoged
Psykoterapeut mpf i Sorø
Du bliver mødt med respekt for dine udfordringer og livsvalg.
Jeg skaber et frirum hvor, du kan tale åbent – uden at tage hensyn til andre. Og få arbejdet med det, du har brug for.