Karrierecoaching
Savner du en sparringspartner – og ønsker du at stå stærkere i dine valg? Hvor du er bevidst om, hvad du vil og hvordan du når derhen, men med den rigtige fornemmelse i maven?
Så tag kontakt og find ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Karrierecoaching – skab dig det arbejdsliv du trives i
Er det nu, du skal skifte karriere – eller blive selvstændig? Eller har du brug for hjælp til at re-orientere dig, fordi du er blevet opsagt?
Måske svigter modet. Økonomien skal også hænge sammen. Pensionen. Feriepengene. Prestigen. Det er egentlig ok det du har, også selvom du ikke er helt glad og måske endda stresset. Du ved, hvad du har – og ikke hvad du får. Vi kan finde mange grunde til ikke at vove at forfølge vores drømme.
Men hvor længe vil du blive ved? Eller måske mere præcist; hvor længe kan du blive ved i hamsterhjulet?
Jeg kan hjælpe dig med individuel coaching, hvor vi sammen sætter fokus på dine ønsker, visioner og drømme.
Som psykoterapeut har jeg mange års erfaring med at hjælpe mennesker, der ønsker forandring i arbejdslivet. Jeg har erfaring som tidligere socialrådgiver at trække på, og min egen erfaring i at springe ud som selvstændig.
Jeg en omfattende viden om arbejdsmarkedet, som jeg kan bringe i spil hvis det er relevant for dig.
Du kan nemlig skabe det arbejdsliv, du drømmer om!
Hvis du er fuldstændig i vildrede med, hvad du vil, hjælper jeg dig med at finde ud af, hvad der er vigtigst for dig i livet. Det sikrer, at du kan tage skridt til et nyt arbejdsliv. Hvis du ønsker jobskifte eller et liv som selvstændig, kan vi lave en handleplan for det kommende år, så du ved, hvad der skal til.
Hvis du vil blive i dit job, kan vi lægge en dagsorden for din næste MUS-samtale. Jeg hjælper dig med at sætte ord på de forandringer, du har behov for – uden dårlig samvittighed eller bekymring. På den måde er der større chance for, at din chef lytter. Og for at du bedre kan få det, du ønsker dig på jobbet.
Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad der er vigtigst for dig. Vi kommer til at lave nogle øvelser og mindmap, som vil tydeliggøre dine muligheder og belyse dine ressourcer og potentialer.
Det giver dig et bedre beslutningsgrundlag for at skabe det arbejdsliv, som giver dig mere livskvalitet, samtidig med at det matcher dine værdier og dit privatliv.
Kontakt mig og få en snak om karrierecoaching
Læs her, hvis du har brug for angst-, stress- eller smertehåndtering.
Sammen undersøger vi, om det er dine overbevisninger om dig selv eller fastlåste vaner, der hindrer dig i at få den forandring, du ønsker.
Du får en sparringspartner med viden om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, der lytter og hjælper dig med at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig.
Sammen finder vi ud af, hvordan du får det arbejdsliv, du ønsker. Når vi har kortlagt, hvad der skal til, lægger vi en konkret plan til dig.
Til dig, der er i job og vil i gang med en ny karriere
Jeg kan hjælpe dig med at få en ny karriere, hvis du:
- Er træt af at stille dig tilfreds med dit job
- Mangler mod eller overblik til at springe ud i dit nye arbejdsliv
- Er bekymret for, hvad familien vil sige
- Bekymrer dig over økonomien
- Inderst inde er i tvivl, om du nu kan klare skiftet
- Simpelthen ikke aner, hvad du vil med dit arbejdsliv!
Derfor har du stillet dig tilfreds med det, du har. Også selvom du ikke er helt glad. Men nu er det tid til at du skal sætte spot på dit arbejdsliv og dine muligheder.
Du er klar til at gøre noget andet for at få det arbejdsliv, du drømmer om.
Måske er du i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og det har drænet dig så meget, at du ikke har overskuddet eller troen på at der kan findes noget, som du kan trives i. Dårligt psykisk arbejdsmiljø skal tages alvorligt – for det gør virkelig noget.
Til dig, som er ledig
Få hjælp til at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg kan også hjælpe dig, hvis du er blevet opsagt.
Det er hårdt for de fleste at blive opsagt, selv hvis årsagen er nedskæringer. Det kan slide på selvtilliden – og oveni kommer de praktiske bekymringer for, hvordan familiens hverdag og økonomi skal hænge sammen. Og tanker om, hvor og hvordan det næste job er.
Måske har du været i dårligt psykisk dårligt arbejdsmiljø – og det sætter sine spor. Jeg kan hjælpe dig med at finde fodfæste igen. Sammen finder vi ud af, hvordan du kommer ind på arbejdsmarkedet igen.
Til dig, som vil være selvstændig
Det er et stort spring, at springe ud som selvstændig. Der er mange relevante spørgsmål, du har brug for at få afklaret. Her kan jeg hjælpe dig med at finde ud af, hvilke forhindringer der er. Hvad er reelle forhindringer, og hvad der er uhensigtsmæssige overbevisninger og antagelser. Vi vil sammen gå på opdagelse og se på det, som spænder ben, for at du kan få gang i dit iværksættergen.
Det kan også være du allerede er selvstændig men har brug for at have en sparringspartner på nogle af de tanker, bekymringer eller overvejelser, du går med omkring din virksomhed. Jeg har flere metoder, der hjælper dig som selvstændig med at opdage dine kvaliteter og træffe de beslutninger, som betyder mest for dig. Og virkelig få mærket efter, hvad der er bedst for dig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig godt videre.
Jeg kommer også ud i virksomheder og kommuner og supervisere. Se mere her.
Praktik
Jeg har forløb i Sorø, men afstanden skal ikke være en hindring, da jeg også har onlineforløb. Og det fungerer faktisk også virkelig godt.
Nogle har brug for få gange til lige at få et indspark og støtte til at forandre det, de har brug for. Mens andre har brug for længerevarende forløb. Det skal blot give mening for dig.
Det kan være svært at tage det første skridt og kontakte en professionel, når noget i livet er svært.
Men det kan også være et nødvendigt skridt, for at du kan finde ud af, hvordan du kan tage de næste skridt mod det arbejdsliv du drømmer om.
Anja Ladefoged
Psykoterapeut mpf i Sorø
Du bliver mødt med respekt for dine udfordringer og livsvalg.
Du får et frirum hos mig, hvor du kan tale åbent – uden at tage hensyn til andre.
Jeg holder lygten og kaster lys over det, du har brug for. Det er nemlig det vores fokus rettes mod, der fylder i vores liv. Sammen lægger vi en realistisk plan for, hvordan du skaber forandringen. Skridt for skridt – i dit eget tempo.