Systemisk familie-opstilling

Ønsker du at skabe en forandring og få mere livsglæde, ro og balance i dit liv? Bryde med mønstre og selvbilleder som ikke længere gør noget godt for dig?

Det er det bevidste du kan gøre noget ved, og det ubevidste der gør noget ved dig. Jeg hjælper gerne med at sætte lys på det, du vil forandre og give slip på.

Systemisk- og familieopstilling terapi

Vil du gerne skabe en forandring, der virkelig forankrer sig? Bryde med uhensigtsmæssige mønstre og vaner? Samt gøre op med dynamikker som du ikke længere vil være en del af?

Har du brug for at stå mere i og ved dig selv – som den du er?

Så er terapi med udgangspunkt i metoden systemisk- og familieopstilling måske noget for dig.

Systemisk- og familieopstilling er en metode til at skabe personlig forandring ved at få øje på de adfærdsmønstre og strategier, som vores familie gennem generationer har fået etableret.

Metoden handler om at få øje på og hele de sår, som vi igennem livet har fået. Og de sår som vi har fået gennem den sociale arv – både bevidst og ubevidst – i dåbsgave fra vores forældre, bedsteforældre og deres forældre.

Så hvis du i dag kæmper med problemer som lavt selvværd, uheldige adfærdsmønstre, ensomhedsfølelse, grundlæggende tristhed, angst eller har svært ved give dig hen seksuelt – kan det skyldes problemer, der har rødder langt tilbage i din familie.

At få øje på det, kan virkelig gøre en forskel på, hvordan du fremadrettet kan reagere og handle. Metoden handler om at slippe det som generationerne har båret på, og som stadig kommer til udtryk i dit liv. Det er en metode, som gør en forskel.

Det kan lyde som en langhåret metode, men det er langfra. Det handler om det som Jung kalder for det kollektive ubevidste. Vi arbejder her i de dybere lag, som sætter fri.

Vil du vide mere? Kontakt mig og få en snak.

Jeg tilbyder også Systemisk og familieopstilling i grupper eller workhops. Hvis det har interesse så tag endelig kontakt.

Læs her, hvis du har brug for angst-, stress- eller smertehåndtering    eller terapiforløb.

 

Opstillingsmetoden hjælper dig med at: 

  • Tydeliggøre din mønstre og bryde med gamle roller
  • Forandre komplicerede relationer
  • Få adgang til dine iboende potentialer og ressourcer
  • Gøre det muligt for dig at respondere i tråd med dine værdier og den, du er
  • Ændre din automatpilot
  • Finde din retning i livet – både personligt og arbejdsmæssige mv.
  • Åbne dit hjerte
  • Slippe det du har brug for at slippe, så du kan finde ro og fred

 

I praksis foregår systemisk – og familieopstilling ved, at du som klient placerer figurer, der symboliserer familiemedlemmerne eller andre dynamikker du indgår i, som du gerne vil arbejde med. Det afslører, hvilken indflydelse de forskellige medlemmer af familien har haft af betydning.

Det kan også være vi bruger andre markører, der bliver brugt til at symbolisere dine udfordringer, arbejdsrelationer, følelser eller symptomer.

Med opstillingsmetoden flytter vi problemet ud fra dig. Ved at se det udefra kan vi bedre forstå, hvorfor den strategi har været nødvendig.  Men vi kan også opdage et potentiale i at skabe en forandring.  

Når vi træder et skridt tilbage og ser os selv udefra, er det nemmere at opdage og bevidstgøre, det vi har med fra vores opvækst og tidligere erfaringer fra vores familie og deres forfædre. Og opdage, hvilken indflydelse det har på livet nu.

Vi skaber en proces som går dybt og som ikke kun forstås kognitivt, men også integreres i kroppen. Det bliver på den måde en større erfaring at læne sig ind i, og det gør at metoden netop går et lag dybere. Det skaber en enkel og effektiv forandring, og er med til at sætte dig fri af det, som holder dig tilbage.

Vi indgår alle i systemer; i familier, arbejde, uddannelse, venner mv. Systemisk- og familieopstilling bevidstgør, hvordan din familiehistorie præger dig i dag. Hvis du selv har børn, er du sikkert også bevidst om, hvor meget det du gør og hvordan du har det, præger dem.

Vil du vide mere? Kontakt mig og få en snak.

Jeg tilbyder også Systemisk og familieopstilling i grupper eller workhops.

Jeg tilbyder supervision hvor metoden indgår. Se mere om supervision her.

Systemisk- og familieopstilling er en metode, der udviklet i Tyskland, og er blevet populær verden over gennem de seneste årtier.

Jeg har beskæftiget mig med familieopstilling siden 2009, og er stadig lige så fascineret af metoden som dengang.

Derfor blev jeg i 2017 certificeret i metoden, efter en treårig efteruddannelse (inkl. certificering) i systemisk – og familieopstilling. Desuden har jeg uddannet eksempelvis pædagoger, lærere, læger, socialrådgivere og psykoterapeuter i metoden hos Liv Dhanyo Thommesen på ISFO, som er Danmarks førende institut i metoden. 

Anja Ladefoged

Psykoterapeut mpf i Sorø

Det kan være udfordrende at kontakte en fremmed, når du har det svært eller går og bøvler med noget. Men det kan være et nødvendigt skridt for at du kan slippe det, der spænder ben for dig. Og så kan du skabe dig et sundt og stabilt fundament at leve dit liv ud fra.

Jeg holder lygten og kaster lys over det, du har brug for. Det er nemlig det vores fokus rettes mod, der fylder i vores liv.

 

Læs hvad andre synes

“Anjas ro, nærvær og det at hun ikke stiller spørgsmål efter bogen – men til lige der hvor jeg er, har gjort en kæmpe forskel for mig.

For første gang i mit liv føler jeg mig mødt, forstået og hørt. Jeg har prøvet mange forskellige ting før, men med Anja´s hjælp fandt jeg hjem til mig selv.”

Lise, Slagelse

Få mine lydfiler med mindfulness øvelser

Lydfilerne med mine mindfulness-øvelser kan du downloade og høre når det passer dig. Og på den måde opleve, hvilken effekt mindfullness har - enkelt og effektivt. 

Velkommen på nyhedsbrevet :-)