Stresshåndtering
Noget af det sværeste ved stress, er ofte at erkende det.
Jeg tænker at siden du er her, er du ved at træffe et aktivt valg om at gøre noget ved dine stresssymptomer og dermed reducere din stress og finde dit fodfæste igen.
Fokus er på at få dig godt hjem til dig selv igen. Jeg giver dig de nødvendige redskaber, samtale og klarhed så du kan få det godt igen.
Når stress kommer snigende
Det er vigtigt og livsnødvendigt at stoppe op, og mærke den larm din krop og hoved laver. Det virker som det nemmeste at overhøre det, men den strategi holder ofte ikke.
Men vi har bare ofte ikke tid til at stoppe op. Vores travle hverdagsliv melder sig og vi skal lige nå den næste deadline, møde, projekt, ferie osv.
Men selv i ferien får vi måske ikke ladet op, da vi der også skulle en masse. Og ja… et nyt projekt privat eller på arbejde kom der også lige.
Du stiller måske spørgsmålet: Hvorfor mig? De klienter, jeg møder med stress, har ofte gjort for meget i alt for lang tid. Det siges, at det er de stærkeste, der får stress, da de har udholdt for meget i for lang tid. Kan du genkende det?
Det kan være, at du allerede har trukket stikket og er sygemeldt. Eller du har brug for at finde ud af, hvordan stress påvirker din krop og dit mentale helbred. Og derfra træffe de valg, som er bedst for dig.
Jeg kan hjælpe dig med at håndtere stress, så du kan finde dig selv og dit fodfæste igen. Så du kan holde ud at være i din krop og få ro i dit hoved.
Hvis du ikke er klar til et mødes med en professionel endnu – eller blot har brug for redskaber til at tackle din stress, har jeg lavet et onlineforløb som du kan finde lige her: https://ladefogedvision.dk/stresshandtering-online-kursus-med-anja-ladefoged/
Kender du det?
- Du har svært ved at sove – eller du sover hele tiden og føler dig alligevel udmattet
- Du har hjertebanken og uro i kroppen
- Tankemylder og negative tanker
- Koncentrationsbesvær
- Let til tårer og modløshed
- Ondt i hovedet, nakken og kroppen
- Du har en kort lunte, og det går ud over kolleger eller familien og dig selv
- Du dulmer måske stresssymptomerne med shopping, mad, sukker, koffein, mere skærmtid, alkohol eller ekstra motion – som en stimuli for ikke at mærke, hvordan du egentlig har det
- Du ved, du skal forandre noget. Men du kan slet ikke overskue det nu – men måske i morgen eller efter ferien?
- Du kan måske stadig godt overskue at arbejde, men kan ikke følge en madopskrift
Sådan hjælper jeg dig når du er ramt af stress:
3 sikre trin til stresshåndtering
Første trin
Det første skridt er at stoppe op. Her vil jeg introducere dig for nogle enkle og brugebare redskaber og teknikker, så du kan begynde at stoppe op – og få skabt mere ro i dit nervesystem.
Vi vil blandt andet arbejde sammen for at identificere de mest effektive og mindst krævende måder at reducere din stress på. Jeg kalder det “de lavt hængende frugter”.
Vi tager små, sikre skridt, der er tilpasset dit tempo. Og har fokus på nærende og drænende aktiviteter – og hvordan du bedst kan passe på dig selv.
Sammen arbejder vi med, hvordan du kan skabe plads til ro og restitution. På den måde kan du få mere ro i dit nervesystem. Vi prioriterer din tid og dine ressourcer, så du ikke føler dig overvældet af egne og andres krav.
Andet trin
Her ser vi på, hvorfor du har fået stress, og kigger nærmere på de bagvedliggende årsager til din stress. Det gør vi for at forhindre, at du får tilbagefald.
Du kommer til at identificere dine mestringsstrategier, som måske ikke længere er hensigtsmæssige for dig. Vi skaber sammen nye strategier, som vil støtte dig her og nu. Men også fremadrettet, så du ikke ender i hamsterhjulet igen.
Vi har fokus på selvomsorg. Og på hvilke overbevisninger, du lever og navigere efter.
Jeg plejer ofte at sige, at de mestringstrategier vi har tillært os tidligere i livet, måske nu er blevet til en slags selvmordsstrategier.
Du bliver opmærksom på, at dine mestringsstrategier (nu hvor du er voksen) gør at du ikke får passet ordentlig på dig selv.
Og de kan få dig at til at kæmpe med at overpræstere, gøre det svært at sætte grænser, brug for kontrol, være en pleaser, kæmpe med katastrofetanker eller tankemylder og være alt for hård ved dig selv.
Det skal forandres – du skal ikke længere være den pæne pige eller stærke mand.
Tredje trin
Vi bygger et godt fundament, som du trygt kan navigere ud fra. Vi arbejder med dit personlige lederskab og dine værdier, så du genfinder en balance i det, som er vigtig for dig.
Du bliver introduceret til min model KGB, hvor vi skaber en bevidsthed om kommunikation, grænser og behov. Så du kan blive tydelig og klar på, hvordan du passer bedst muligt på dig selv – også i fremtiden.
Vi vil se på de ydre pres, du oplever, og også dykke ned i de indre pres. Du kan for eksempel genkende dig selv som pligtopfyldende, ofte at tage en facade på, sætte baren højt, have svært ved at sige fra eller ikke tager nok vare på dig selv.
Vi vil arbejde på at genfinde dit selvværd og selvtillid, som jeg oplever ofte bliver påvirket når vi har stress.
Sammen vil vi forebygge ny stress ved at lære dig at håndtere andres og egne krav til dig selv. Og hvad endnu vigtigere er, du vil genfinde dig selv og din livsglæde.
Praktik
Hvor lang tid et stressforløb varer afhænger af, hvor længe du har været stresset og hvor alvorligt det er. Jeg vil gøre mit ypperste for at hjælpe dig godt igennem denne svære tid.
Jeg tilbyder forløb i Sorø, men afstanden skal ikke være det afgørende og derfor tilbyder jeg også onlineforløb samt kommer ud til virksomheder og kommuner mv.
Anja Ladefoged
Psykoterapeut mpf i Sorø
Som erfaren psykoterapeut og stressbehandler har jeg siden 2011 hjulpet mennesker med at komme godt igennem stress. Og med at tilbage til en hverdag med et godt fundament at navigere ud fra.
Jeg er udover psykoterapeut også uddannet stressbehandler ved Stressambassadøren, som er førende inden for psykoterapeutisk behandling af stress i Danmark. Jeg samarbejder med kommuner og virksomheder med at få mennesker der er sygemeldt godt igennem deres sygemelding.
Jeg ved, det er rigtig svært at række ud efter hjælp, når du oplever stress. Men det er nødvendigt skridt. Kontakt mig gerne for at finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig godt og trygt videre.